Evaluering Daginstitutionen Symfonia
Nedenstående er en evaluering af et cirkusprojekt i Daginstitutionen Symfonia, Frejlev. Projektet løb af stablen i februar 2016 og blev gentaget i marts 2017. Projektet var støttet af Børns Møde Med Kunsten.
Læs mere om Børns Møde Med Kunsten her.
Læs flere evalueringer og omtaler her.
Projektforløb
Projektet forløb rigtig godt. Søren satte ting i gang, som personale kunne følge op på med børnene (materialer var tilgængelig hele dagen). Den første dag viste Søren os alle hvilke muligheder der er i gøgl som pædagogisk metode.Alle børn og voksne blev inddraget fra dag et af. Alle børn oplevede sig som en del af et inkluderende fællesskab og der var stor valgfrihed for børnene – mulighed for at prøve forskellige ting af. Alle børn kunne deltage i de planlagte aktiviteter på deres niveau – børnene kunne selv vælge hvilken aktivitet de havde lyst til at prøve- der var ingen tvang. Børnene var glade for forløbet og ville gerne deltage.
Kunstnermødet
Børnene var meget optaget, de fulgte med og lyttede hvad Søren sagde. Søren var god til at forklare og vise børnene hvad de skulle og han udviste stor tålmodighed. En meget stor børneforståelse fra Sørens side. Børnene fik skubbet til deres grænser, de fik succes oplevelser. De fik styrket deres samarbejdsevner. Børnene blev introduceret til en helt nye verden med helt nye oplevelser. Børnenes lyst og mod til at optræde og stille sig op blev styrket. Børnene fik styrket deres selvværd og selvtillid da de stolt kunne vise forældrene hvad de havde lært i løbet af ugen.
Har projektet sat spor
Børnene leger forsat gøgl/cirkus De snakker meget om det og bruger f.eks.. ord som manegen. De kigger på plakaten og trækker paralleller til egne oplevelser. Forældrene fortæller at børnene snakker meget om ugen derhjemme.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.