Cirkusprojekt

Cirkusprojekt på skolen eller i børnehaven

Lav et cirkusprojekt med os i skolen eller i børnehaven. To dage, tre dage, en hel uge eller endnu længere. Jørgen og Søren er to af landets mest erfarne cirkusundervisere. Gennem mere en 25 år har vi lavet hundredvis af cirkusprojekter med børn i alle aldre – fra vuggestue til højskoler – og med op til 400 deltagere i manegen!

Alle børn tog hjem med en følelse af succes i maven.

Gjøl Skole

Vi arbejder med:

Akrobatik, jonglering, balance, stylter, ethjulede cykler, diablo og mange andre færdigheder. Vores omdrejningspunkt er kroppen og motoriske udfordringer. Sværhedsgraden kan gradueres, så alle får succes, men selv de dygtigste også får sved på panden. Med i et cirkusprojekt er der også “farlige” fakirnumre med knust glas, et sømbrædt, en sabelkasse og det der værre…

Det har været tydeligt, at børnene har fået en oplevelse af, at de kunne mere end de troede. At være med på ens eget niveau og arbejde derudfra har været helt fantastisk for alle. Børnene har fået styrket deres krydsmønster, deres selvværd og deres sammenhold i hele dette forløb. Det har faktisk været sådan, at vi har kunnet sætte kryds ved alle elementerne i de pædagogiske læreplaner.

Børnehuset Regnbuen

Cirkusprojekt: Børnene kaster djævlestokke til hinanden. I baggrunden svinger en pige med jongleringsringe

Vi lander jeres cirkusprojekt

Når vi træner jonglering, balance og akrobatik med børn og unge, så laver vi faktisk det vi allerbedst kan lide og det smitter af på vores elever. Men også lærere og pædagoger er glade ved at have os med i deres cirkusprojekt. Vi har nemlig også overblikket i processen og garanterer at projektet lander sikkert.

Børnene fik en oplevelse af fællesskabet ved at alle numrene blev samlet til en forestilling, som de alle var en del af.  De taler stadig om cirkus og nævner de numre de var med i og fællesskabsfølelsen varer ved.

Børnehaven Gl. Kongevej

Andre muligheder:

Det er rart at have god tid til et cirkusprojekt, men nogle gange er der kun en dag eller nogle timer til rådighed. Måske skal vi komme og spille vores egen forestilling og så lave en times cirkusworkshop bagefter…? – Eller hvis der er lidt mere tid kan vi starte dagen med nogle timers cirkusskole så børnene kan blive artister i deres egen cirkusforestilling. Ring eller skriv gerne til os og lad og snakke om mulighederne.