Evaluering – Hjallerup Børnehave
Nedenstående er en evaluering af et cirkusprojekt i Hjallerup Børnehave. Projektet var i april og maj 2017 og var støttet af Børns Møde Med Kunsten.
Læs mere om Børns Møde Med Kunsten her.
Læs flere evalueringer og omtaler her.
Projektforløb
Før Søren kom første gang, havde vi en del mail korrespondance, og talte over telefonen et par gange. Søren kom første gang den 19/4, hvor han sammen med Dorthe lagde en plan. Meget af planen var dog at vi skulle se børnene an, og stille og roligt bygge et set up op, som kunne bruges præcis hos os. Inden første møde havde Dorthe sørget for at dele husets børn op i to grupper. (Vi er 54 børn) Den første uge (uge 16) var Søren her i tre dage, den efterfølgende uge (uge 17) efterlod Søren os alle hans remedier, så vi havde mulighed for at øve ( – og det skal jeg da lige love for at der blev) Alle børn og voksne gik ind i det med liv og sjæl. Tredje uge (uge 18) kom Søren tirsdag og onsdag , hvor han sidst nævne dag, blev hele dagen, og hjalp børnene med at lave en cirkusforestilling som jeg tænker hverken børn , forældre eller vi voksne i Børnehaven nogensinde glemmer. De voksne her i børnehaven , er de mest fleksible og dygtige I kan tænke jer – og “vores” børn har bare været utrolige. Rema 1000 sponsorerede slikposer til alle artister da forestillingen sluttede og Vicca sponsorerede en velfortjent juice ❤️
Kunstnermødet
Det har været helt fantastiske uger i cirkusset navn. Søren fra Det Flyvende Kuffertcirkus, har guidet os på den mest fornemmeste måde, og har formået at få alle børn til at føle sig som en del af projektet, ved at f å dem til at bidrage, og det på præcis deres helt egen unikke måde. Der er blevet øvet alle dage – og ingen tvivl om, at det at “øve sig”, og samarbejde har været omdrejningspunkterne, men at blive præsenteret for nyt, lufte kreativiteten, og så slutte af med en brag af en forestilling har været FANTASTISK Mødet med Søren og hans evner – både Sørens evner som cirkusartist, og men også hans evner til at formidle til børnene har gjort et stort indtryk på både børn og voksne.
Har projektet sat spor
Ja, det har det uden tvivl, og jeg er ikke i tvivl om, at de børn der har været så heldige, at have været igennem dette cirkusprojekt, har fået endnu mere erfaring med, at øvelse virkelig gør mester. Det er noget som vi i børnehaven i forvejen har fokus på, så det har virkelig været en rød tråd der har kunne mærkes. Vores tilgang til cirkus er helt sikkert ændret. Børnene har mærket på egen krop, hvor meget det kræver, og det er klart en læring, jeg forventer at de tager med sig. Et enkelt minus – Vi må jeg spare sammen til at købe stylter – smiler, de giver en helt anden motorisk udfordring, som både vi som voksne, og vores skønne børn er vilde med.