Det Flyvende Kuffertcirkus

I sommeren 1989 pakkede Jørgen og Søren en bil med telt, sovepose, ethjulede cykler og cirkuskufferter og kørte ud i sommerlandet. I løbet af et par uger krydsede de sig ned gennem Jylland og optrådte på gågader om dagen og på campingpladser om aftenen. Da ferien var slut, var Det Flyvende Kuffertcirkus opstået.

Nu, mere end 25 år senere er grundpillerne de samme: Vi blander gadeartistens frække stil og kvikke bemærkning med tilbagelænet nordjysk humor i gulvplan. Også rekvisitterne er de samme: Jonglering og balance i mange afskygninger, ild og en anelse magi er ingredienserne i vores forestilling.

Det Flyvende Kuffertcirkus er ikke kun vores eget show. Vi har også stor erfaring med formidling af cirkusfærdigheder og planlæning af alt fra en lille børnecirkusforestilling til en hel gøglerfestival.

Det flyvende Kuffertcirkus